KommuneBetaling interviewet af DIBS

Den danske betalingsgateway DIBS, der er ejet af Nets, har interviewet vores direktør Jon Fynbo omkring det at være DIBS-partner. Læs et kort sammendrag herunder, hvor vi også har indsat et link til hele interviewet.

KommuneBetaling er DIBS-partner, og vi bruger DIBS’ betalingsgateway i alle vores produkter. Faktisk har vi været så glade for DIBS, at vi i dag udelukkende benytter os af DIBS.

I grove træk står DIBS for at indhente kundens betalingsoplysninger (og gemme dem sikkert når det kommer til vores Abonnementsløsning) og så sende betalingen videre til trækning hos Nets.

Vi har været DIBS-partner siden KommuneBetalings start i 2016, og et godt samarbejde med DIBS har været en forudsætning for KommuneBetalings vækst og succes.

DIBS-partner = bedre priser for vore kunder

Vidste du, at vi som DIBS-partnere sikrer alle vore kunder bedre priser på DIBS’ service, end hvis de selv skulle stå for det? Derudover sørger vi også for support og opsætning.

Stabilitet og driftsikkerhed

KommuneBetaling lever af at sælge betalingsløsninger – primært rettet mod det offentlige – og det er ekstremt vigtigt, at vores systemer er pålidelige og altid virker. Om det er os eller betalingsgateway’en, der fejler, er lige træls for vore kunder, og i bund og grund er vores kunder også ligeglade med, hvor fejlen ligger. En fejl er en fejl, og de skal undgås for enhver pris.

Det har derfor været vigtigt at finde en troværdig, stabil og driftsikker partner. Den partner har vi fundet i DIBS, og vi ser frem til mange flere års godt samarbejde.


Læs det fulde interview med DIBS her.